Optagelseskriterier
Psykoterapeutuddannelsen ved Systemisk Institut for Familieterapi har fastlagt optagelseskriterier med afsæt i den nyeste vejledning til certificering af psykoterapeutuddannelserne under Dansk Psykoterapeutforening.
Kvote 1:
Ansøgerne i kvote 1 skal have en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter – som f.eks. lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo - eller fysioterapeut, pædagog, læge eller psykolog.
Ansøgere skal efterfølgende have erhvervserfaring inden for denne profession i mindst 3 år eller anden relevant erhvervserfaring i mindst 3 år.
Ansøgere i kvote 1 opfylder krav om direkte optagelse på uddannelsen ved dokumentation af ovenstående.
Kvote 2:
Hvis ansøgeres grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, er det muligt at blive optaget via kvote 2.
Ansøgere skal have en lang eller mellemlang videregående uddannelse, fx en kandidatuddannelse eller professionsbachelor og de skal have erhvervserfaring svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde inden for et job med mellemmenneskelig kontakt.
Kvote 3-optagelse på dispensation:
Hvis ansøgers grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, på kandidat- eller professionsbachelorniveau kan der i visse tilfælde optages på dispensation.
Ansøgere skal have en grunduddannelse af mindst 3 års varighed og 5 års erhvervserfaring (lønnet/ulønnet) med mellemmenneskelig kontakt (ledelse med personalekontakt, sociale projekter, netværksgrupper, rådgivning, støtte-kontakt, vejledning o.lign.)
Dispensaterne optages på uddannelsen efter en konkret vurdering, der gives ud fra en helhedsbetragtning, hvor forudgående uddannelsesniveau, alder, modenhed, motivation, og erhvervserfaring klarlægges og vurderes ved en personlig samtale.
Fordeling af ansøgere til uddannelsen:
Der kan maksimalt optages 10% af en årgang på kvote 3 niveau.