Modul 9

Narrativ Familieterapi- 30 lektioner

Modulet har til formål at styrke terapeutens færdigheder som tovholder på samtaler, hvor flere medlemmer af en familie deltager på samme tid. Et centralt tema på modulet er, hvordan man bedst positionerer sig som terapeut i  samtaler, hvor mange forskellige fortællinger, meninger og værdier mødes, og hvor der også er magt på spil. Hvordan kastets lys på både problemerne og det vigtige? og hvordan sikrer vi, at alle stemmer bliver hørt? 

Modul 11

Systemisk teori og metode - 30 lektioner

Modulet inviterer til fordybelse i centrale systemiske begreber og hvordan de kan omsættes til praksis.
Fokus på cirkularitet, det relationelle perspektiv og nysgerrighed

Modul 13

Egenterapi - 30 lektioner

Dette modul er et egenterapimodul og processerne foregår i 2 basisgrupper. Grupperne følger hinanden gennem hele uddannelsen, og I får dermed et særligt indblik i hinandens livshistorier og temaer. 

Det at overvære hinandens terapier er lærerigt på flere niveauer, og ofte opleves der resonans og genklang under de andres terapier.

Der er en tredeling på egenterapi modulerne:

  • Egenterapi der udføres af en psykoterapeut MPF foran basisgruppen.
  • Bevidning 
  • Læringsrum over de anvendte metoder. 

Modul 15

EFFT Emotionsfokuseret familieterapi- 30 lektioner

EFFT har udgangspunkt i et tilknytningsfokuseret fundament, og på modulet vil vi se på den grundlæggende tilknytningsramme og på hvordan vi som terapeuter kan kortlægge familiesystemets mønster.

I vil få viden om hvordan vi kan arbejde med validering og det at afdække og intervenere ift. familiemønstre Der vil være et særligt fokus på at kunne støtte familiedynamikken tilbage i tilknytningssprog.

Modulet vil inspirere til guidelines til deeskalering og arbejdet med "Tangoen" i familiebehandlingen. I vil arbejde med hvordan vi som terapeuter selv holder den mentaliserende balance

Modul 10

Udviklingspsykologi og mentalisering  - 30 lektioner

Modulet har fokus på udviklingsbegrebet, tidligt samspil, tilknytningsteori og den neuroaffektive udvikling.

Der præsenteres en række udviklingspsykologiske teorier; tilknytningsteori, neuroaffektive udviklingspsykologi, samt mentaliseringsteori. Disse teorier præsenteres på deres egne præmisser, men sættes i løbet af modulet også ind i en udviklingsvidenskabelig ramme, baseret på en dynamik systemteoretisk ramme, ligesom de løbende relateres til konkrete cases, for at demonstrere deres anvendelighed og begrænsning som teorier.

Modul 12

Systemisk teori og Metode - 30 lektioner

På dette modul trænes hvordan den cirkulære forståelse kan bringes ind i praksis. Endvidere tales ind i Batesons kontektsbegreb og Maturanas teori om de 3 domæner. Der vil lægges vægt på sprog og magt i terapi.

 

 

Modul 14

Praksistræning og supervision- 30 lektioner

Modulet sætter fokus på udvikling af terapeutens rolle, ansvar og position, og der skabes rum for refleksion og udfoldelse af de greb, som kommer i spil i samtalerne.

Vi træner sessioner både i plenum og i grupper. På modulets første dag er der 4 supervisere, og holdet inddeles i 4 grupper. I hver gruppe trænes specifikt det at være terapeut i en samtale.

Alle i gruppen skiftes til enten at indtage terapeutens rolle i kortere samtaler, og supervisor giver feedback og direkte supervision på den praksis, som udfolder sig.

De følgende dage vil der være demonstration i plenum, øvelser i mindre grupper samt plenumdrøftelser.

Modul 16

Emne: 2. års eksamen og genbesøg - 20 lektioner


Eksamen i grupper på det gennemgåede stof på 2. året.

Genbesøg i de centrale introducerede begreber.

Opfølgning på læringsmål og mulighed for supervision.

Varighed: 12 mdr. 264 lektioner

"Jeg fik på SIF muligheden for både faglig og personlig udvikling blandt betydningsfulde relationer, hvilket gav mig en masse nye krydser i min historie. Krydser som jeg fortsat har fokus på både personligt og fagligt den dag i dag. SIF er med mig i mit virke hele tiden."
Helle Højlund
"En terapeutisk uddannelse på SIF har betydet 4 fantastiske år med udvikling og store personlige oplevelser. Jeg har fået venskaber for livet og det har åbnet op for nye udfordringer jobmæssigt.
En unik oplevelse som har forandret mit liv og som jeg ser tilbage på med stor taknemmelighed."
Mette Legarth Holme